Mulige forsinkelser på tømninger

Der kan i øjeblikket forekomme forsinkelser på tømninger i forhold til den uge, som tømningskunder får varslet pr. sms.

Spuling og tv-inspektion af kloakker

Odsherred Forsyning er i færd med at spule og tv-inspicere kloakledninger flere steder i Odsherred. 

Hvorfor spuler vi? 
Vi højtryksspuler først hovedledningerne, så der er fri passage til det kamera, der skal filme kloakken. Tv-inspektionen skal klarlægge kloakkens tilstand, så vi kan holde øje med, om der er kloakker, der trænger til at blive renoveret. 

Det er Kajs TV-inspektion A/S, der udfører arbejdet, og de er derfor synlige i følgende områder:

Egebjerg 
Der er spuling og tv-inspektion i Egebjerg i oktober-november. 
Vi starter på Glostrupvej nr. 16-32 torsdag den 3. oktober, og vi forventer, at vi er færdige i Egebjerg sidst i november.

Rørvig
Torsdag den 3. og fredag den 4. oktober tv-inspicerer vi i Rørvig, hvor vi er i krydset ved Smedestræde og Østergade.

Spuleseddel i postkassen 
Berørte beboere får en spuleseddel i postkassen forud for arbejdet. I forbindelse med arbejdet, kan der forekomme lugtgener fra toilet eller afløb. Hvis det er tilfældet, kan man med fordel tjekke, om der er vand i alle vandlåse og herefter lufte ud i boligen. 

Vi fylder lidt i landskabet 
Når slamsugere og TV-biler skal i aktion samtidig, kan vi ikke undgå, at arbejdet vil fylde på vejene. Vi bestræber os på at tage mest muligt hensyn til beboere og trafik. Man vil altid kunne passere forbi arbejdet, og de store biler flytter sig fra dag til dag.

Scroll to Top