Ekstra vand på fjernvarmenettet i Vig

Vi oplever i øjeblikket, at vi har et problem med ekstra vand i vores ledninger på fjernvarmenettet i Vig. Vi tror, at vandet kommer fra en kundeinstallation, og derfor har vi brug for varmekunder i Vigs hjælp. Vi anbefaler, at varmekunder i Vig tjekker deres vandmålere. Hvis du oplever, at ...

Odsherred Varme A/S aflægger regnskab med revisorforbehold – varmeleverancer fortsætter uændret

Odsherred Varme A/S har i sit regnskab for 2023 indskrevet et forbehold vedrørende selskabets fortsatte drift. Den økonomiske situation i Odsherred Varme A/S og beslutningen om opbremsning af den igangværende udrulning af fjernvarme har medført, at flere anlægsarbejder ikke er færdiggjort – ligesom det er usikkert, om der kan opnås tilsagn om finansiering til at færdiggøre alle de planlagte investeringer.

Forhandling i gang
Der foregår netop nu en intensiv og konstruktiv forhandlingsproces med selskabets ejer og selskabets væsentligste kreditorer, som har til formål at sikre selskabets kapitalgrundlag og drift på langt sigt. Dette forventes afklaret inden for kort tid. 

Indtil da fortsætter produktionen og distributionen af fjernvarme til Odsherred Varmes kunder fuldstændig som hidtil, og selskabet er fortsat fokuseret på kerneopgaven: at levere en stabil varmeforsyning.

Fortsat drift
På baggrund af selskabets aktuelle situation har ledelsen dog i regnskabets ledelsesberetning indskrevet en formulering om, at forudsætningen om fortsat drift p.t. ikke er opfyldt i Odsherred Varme A/S.

“Formuleringen er en revisorteknisk vurdering baseret på selskabets aktuelle økonomiske situation og betyder altså ikke, at leverancen af fjernvarme til kunderne påvirkes”, siger Torben Greve, adm. direktør i Odsherred Forsyning A/S, som Odsherred Varme A/S er en del af.

Regnskab

Scroll to Top