Ekstra vand på fjernvarmenettet i Vig

Vi oplever i øjeblikket, at vi har et problem med ekstra vand i vores ledninger på fjernvarmenettet i Vig. Vi tror, at vandet kommer fra en kundeinstallation, og derfor har vi brug for varmekunder i Vigs hjælp. Vi anbefaler, at varmekunder i Vig tjekker deres vandmålere. Hvis du oplever, at ...

Arkæologiske undersøgelser ved Bjergesø-kloakering

Museum Vestsjælland søgte efter danefæ imens gravemaskinerne arbejdede, men der blev ikke gjort nogen større fund. 

Odsherred Forsyning er næsten i mål med kloakeringen af Bjergesø. Entreprenør Steen Hansen A/S oplyser at gravearbejdet forventes afsluttet i januar 2016.

Der har været en hel del aktivitet i området de seneste måneder – Også Museum Vestsjælland har været på stedet for at søge efter arkæologiske fund.

“Der er dukket forbavsende lidt op, når man tænker på områdets historie. Der er fundet nogle få genstande af flint, f.eks. skrabere og spydspidser. Vi har også fundet nogle skår fra lerkar. Fundene er gjort ved Stendyssevej mod Vallekilde i det åbne land. Jeg mangler fortsat at undersøge en enkelt strækning” fortæller Museumsinspektør, Arne Hedegaard Andersen fra Museum Vestsjælland.

Projektleder fra Odsherred Forsyning, Anders Valentin, oplyser at arbejdet er gået planmæssigt. Transportledningen er lagt og fremover bliver spildevandet fra Bjergesø pumpet til Vallekilde, og videre til rensning på Fårevejle renseanlæg.

Museumsinspektøren fra Museum Vestsjælland har fulgt gravearbejdet nøje.

Scroll to Top