Ekstra vand på fjernvarmenettet i Vig

Vi oplever i øjeblikket, at vi har et problem med ekstra vand i vores ledninger på fjernvarmenettet i Vig. Vi tror, at vandet kommer fra en kundeinstallation, og derfor har vi brug for varmekunder i Vigs hjælp. Vi anbefaler, at varmekunder i Vig tjekker deres vandmålere. Hvis du oplever, at ...

Åstofte kloakering er færdig

11 ejendomme i landsbyen Åstofte er blevet kloakeret siden februar. Projektet markerer slutningen på en 10 år gammel plan fra det tidligere Dragsholm kommune.

Det er ikke uden trafikale udfordringer, når store gravemaskiner indtager et lille landsbyområde. Sådan har det også været i Åstofte, hvor vejen i perioder har været spærret helt af under arbejdet. Nu er området blevet retableret, og der er lagt asfalt og lavet grøfter med jord og græsfrø. Alle indkørsler er lavet færdige og der er sat en ekstra vejbrønd ved gadekæret.

“Åben land kloakering” betyder at der lægges offentligt kloakstik ind til ejendomme beliggende i åbent land, f.eks. en landsby eller en klynge huse. Formålet er at skåne dyre- og planteliv i de omkringliggende vandløb. Urenset spildevand indeholder bl.a. indeholder ammonium, nitrat og fosfor – og bør derfor ikke ledes ud i naturen.

10 år gammel spildevandsplan opfyldt

I en spildevandsplan fra 2003 er listet 23 områder i det tidligere Dragsholm kommune. Disse områder skulle ifølge planen åben land kloakeres over en periode på 10 år. Med kloakeringen af Åstofte, her i 2014, er planen gået i opfyldelse til tiden.

Scroll to Top